Fjordager IF Cykling Sjællandstur d. 30. maj 2015.
På trods af nogle dårlige vejrudsigter med meget regnvejr fik vi kun 4-5 dråber vand på både den lange tur på 210 km. og 120 km. på ruterne i Nordvestsjælland og Odsherred.
Vi startede lidt over kl.8 fra en hal i Tjæreby lige uden for Halsskov med et hold på 17 ryttere med Rollo som turleder på den lange rute og 9 ryttere på den kortere rute, som havde Keld som leder.
Efter ca. 50 km. var vi kommet forbi den flotte og store Tissø og videre til depotet i Føllenslev, hvor der var alt hvad hjertet og kroppen kunne begære bl.a. flotte bananer skænket af Rema og masser af Wienerbrød skænket af Fru Lund, og sådan var det også på de i alt 2 og 3 depoter holdene havde, og der var i hvert fald ingen, der gik sukkerkolde.
Fra Føllenslev gik den korte tur hjem igen over Dianalund til Tjæreby, mens den lange rute gik over Fårvejle og rundt over de store bakker i Ordrup og Veddinge og videre langs Strandvejen til Højby og Nykøbing Sj. og så videre over Sidinge dæmningen ved Lammefjorden og gennem Holbæk og så ellers hjemad mod Slagelse og Tjæreby i stiv modvind, men vi havde glæde af havde nogle hårde drenge med, som kunne giv lidt læ til vi andre.
Vi havde KUN 2 punkteringer undervejs og ingen uheld, så turen sluttede i hallen i Tjæreby med et dejligt bad, så vi var rene da vi ankom til Odense igen efter en god social tur med et godt kammeratskab på begge hold.
Bent Rollo Clausen
Begge hold før starten fra Tjæreby
Holdet på den lange rute med Sejerøbugten og Sjællands Odde i baggrunden.
Rollo med sine 2 sønner Jesper t.v. og Carsten t.h.
Søde sager i depotet!