Powerwalk er velegnet til alle, og er en meget effektiv motionsform som er langt mere skånsom for din krop, sammenlignet med løbDu skal for eksempel blot powerwalke 7 km for at forbrænde samme antal kalorier som på en løbetur på 5 km.
Powerwalk er ikke den smukkeste træningsform, men den er uhyre effektiv, og især fedtforbrændingen gør den interessant. Den kendes på, at du går med stor hastighed, at du arbejder næsten overdrevent med de store muskler i arme, ben og krop, og du får for alvor gang i fedtforbrændingen.
Powerwalk forbedrer konditionen, forbrænder fedt, giver masser af energi – og byder på oplevelser på turene rundt i omegnen og et godt kammeratskab med de andre powerwalkere.
For at få stort udbytte af powerwalk er det meget vigtigt med de skiftende hastigheder: 1. Rask gang2. Hurtig gang – tempoet til hurtig gang kan beskrives ved at det bliver svært at tale3. Rolig gang – typisk 1-2 min ovenpå hurtig gang.
Hvis du gerne vil prøve powerwalk:
Vil du i gang med at powerwalke, skal du blot møde op i Fjordagerhallen på en af de faste ugentlige træningsaftener:
Tirsdag 18:30. og Torsdag 18:30. I weekenden trænes der efter aftale.
Trænerne for de enkelte grupper er iført en karakteristisk gul trænervest eller -jakke. Tag endelig fat i én af dem, så skal de nok hjælpe dig videre derfra!
Du er velkommen til at prøve at deltage i træningen nogle gange, inden du beslutter om det er noget for dig. Det årlige kontingent er på 500 kr, og som medlem af løb eller powerwalk kan du blive medlem af vores motionscenter, eller af cykelafdelingen for kun 200 kr ekstra om året.
Kommer du som helt ny, er det en god idé at komme lidt i god tid den første gang, så vi kan tage godt i mod dig.
Du kan følge vore powerwalkere i Facebookgruppen "Fjordager powerwalk".